![]() |
Daniel Agger var ikke med i truppen til Liverpools Europa League kvalifikationskamp torsdag aften ude mod hviderussiske FK Gomel. Den danske landsholdsanfører, der er sat i forbindelse med både Manchester City og Barcelona, var dog ifølge sin rådgiver Per Steffensen ikke ukampdygtig.
Med på Liverpool-holdet var til gengæld det italienske indkøb Fabio Borini, der fik sin debut. Efter en rodet åbning på kampen stemplede Gomel ind med to gode chancer kort inden den halve time, som dog ikke blev udnyttet.
I det hele taget var det hviderussiske hjemmehold bedst i første halvleg og burde have været foran. Det blev dog ved 0-0 ved pausen og i anden halvleg var det i stedet de engelske gæster, der kom foran.
Det skete fire minutter efter at hjemmeholdets Sergey Koseka faktisk ramte stolpen og var meget tæt på bringe Gomel foran. I stedet var Steward Downing på pletten med et drømme hug. Den engelske landsholdsspiller trak fra højre side ind i banen og fyrede af et godt stykke udefra, og bolden strøg nede i hjørnet ind bag Gomel-keepr Vladimir Bushma til 1-0.
Liverpool formåede at holde føringen hjem, og Brendan Rodgers tropper sikrede sig dermed et rigtig godt udgangspunkt i en kamp, hvor Gomel havde chancerne, men ikke kendte deres besøgelsestid.
| Formel 1: Schumi kom først | |
| Cykling: Stædig Mads Christensen kæmper for overlevelse | |
| Boksning: Dobbelt transmission på TV3 sport 2 |