EM-værter med 21 hjemlige spillere
 |
| Foto: Det ukrainske fodboldforbund |
Ukraines træner Oleg Blokhin har skåret tre mand fra og er nu nede på de 23 spillere, der skal forsvare værternes ære. 21 af 23 spillere spiller til dagligt i Ukraine.
EM-værterne Ukraine har ligesom alle de øvrige lande ved den kommende slutrunde skullet aflevere en liste med 23 navne, der skal forsvare nationens ære, til UEFA i dag.
Og træner Oleg Blokhin har ført øksen over keeper Oleksandr Bandura, forsvarsspiller Vitaly Mandziuk og den lovende midtbanespiller Taras Stepanenko fra Dynamo Kiev.
Det efterlader 23 spillere, hvorfra kun Anatoliy Tymoshchuk og Andriy Voronin til dagligt tjener til føden uden for Ukraines grænser. Storklubberne Shakhtar Donetsk og Dynamo Kiev er ikke overraskende storleverandører med henholdsvis seks og ni mand i trupppen.
Ukraines endelige trup til EM:
Målmænd: Oleksandr Goryainov (Metalist), Maxym Koval (Dynamo Kiev), Andriy Pyatov (Shakhtar Donetsk)
Forsvar: Bogdan Butko (Illichivets), Olexandr Kucher (Shakhtar Donetsk), Taras Mikhalik (Dynamo Kiev), Yaroslav Rakitskiy (Shakhtar Donetsk), Yevhen Selin (Vorskla), Yevhen Khacheridi (Dynamo Kiev), Vyacheslav Shevchuk (Shakhtar Donetsk)
Midtbane: Olexandr Aliyev (Dynamo Kiev), Denys Garmash (Dynamo Kiev), Oleh Gusev (Dynamo Kiev), Yevhen Konoplyanka (Dnipro), Serhiy Nazarenko (Tavria), Ruslan Rotan (Dnipro), Anatoliy Tymoshchuk (Bayern München), Andriy Yarmolenko (Dynamo Kiev)
Angreb: Andriy Voronin (Dynamo Moskva), Marko Devic (Metalist), Artem Milevskiy (Dynamo Kiev), Yevhen Seleznyov (Shakhtar Donetsk), Andriy Shevchenko (Dynamo Kiev)
Af: Mikael Blond
Lagt online: 29.05.2012 15:21