

Der var ingen slinger i valsen, da spanske Malaga gæstede Anderlecht i Champions Leagues gruppe C. Malaga åbnede i sidste runde med en flot 3-0-sejr over russiske Zenit, og denne onsdag var de igen overlegne.
Der skulle dog gå 45 minutter af kampen, før Malaga kom på tavlen for første gang. Et hjørnespark blev clearet ud til Eliseu, der med en flot flugter bankede bolden i nettet med det sidste spark i første halvleg.
Efter 57 minutters spil begik hjemmeholdets Kouyate klodset et straffespark mod Monreal, og så kunne Joaquin efterfølgende gøre det til 2-0, mens Eliseu få minutter senere endegyldigt lukkede kampen, da han gjorde det til 3-0.
Det unge stortalent Isco sendte flot portugiseren igennem, og sikkert chippede Eliseu bolden i nettet, og noterede sig dermed for sin anden scoring i kampen.
Mere var der ikke at komme efter, hvorfor Malaga nu er oppe på seks point og en målscore på 6-0 for to kampe, mens Anderlecht fortsat har det ene point, som de fik mod Milan.
| Cykling: Samuel Dumoulin triumferede i fransk opgør | |
| Cykling: Nibali fuldendte suverænitet med snesejr | |
| Boksning: De sidste ord |