Espanyol fik point i overtiden på San Mames
Infoboks
I en direkte kamp om La Ligas femteplads spillede Athletic Bilbao og Espanyol i dag uafgjort, 3-3. Llorente, Javi Martinez og De Marcos scorede for værterne, mens Romaric, Vladimir Weiss og Juan Albin blev noteret for Espanyols kasser.
Athletic Bilbao ligger lige nu og kæmper med Espanyol om en direkte kvalifikation til Europa League. Derfor var dagens opgør på San Mames mellem de to mandskaber af særdeles stor betydning.
I det opgør var det hjemmeholdet fra Athletic Bilbao, der kom bedste fra start. Oscar De Marcos stod for føringsmålet i det 26. minut. Men ikke længe fik de lov at juble over den scoring på San Mames, inden Romaric havde udlignet for gæsterne.
Og ikke bare udlignede gæsterne. De bragte sig sågar foran efter 47 minutters spil, da Vladimir Weiss gjorde det til 2-1. Den føring udlignede ikonet Fernando Llorente i det 58. minut, inden den talentfulde midtbanegeneral Javier Martinez bragte baskerne på sejrskurs med sin scoring til 3-2. Men i de absolut sidste sekunder af kampen fik Juan Albin bolden i kassen for gæsterne, og dermed sluttede opgøret 3-3.
Mallorca tog hjemme imod oprykkerne fra Real Betis. Den kamp vandt Michael Laudrups tidligere tropper med 1-0 på mål af Gonzalo Castro. Desuden spillede Levante og Racing Santander uafgjort, 1-1, i en kamp, hvor Arouna Kone scorede for Levante, mens Manuel Arana var manden bag gæsternes mål.
Athletic Bilbao er fortsat på sjettepladsen. To point efter Espanyol på femtepladsen. Santander mosler stadig rundt i den nederste del af tabellen, mens Mallorca så småt kravler op mod midten.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |







2 kommentarer