To rutinerede midtbanespillere står højt på ønskelisten i FC Fyn, der er i forhandlinger med flere interessante navne.
FC Fyn har sikret sig Jesper Kjærulff, men før sæsonpremieren i weekenden skal der gerne hentes flere spillere ind. Det er der da også mulighed for, i hvert fald har man interessante navne i kikkerten.
- Vi kigger efter et par centrale midtbanespillere, og har også forhandlinger med nogle spændende navne. Jeg håber at det kan falde på plads inden for nogle få dage, siger formand Klavs Larsen til bold.dk.
- Vi skulle meget gerne have tilført to rutinerede folk til midtbanen. Vi har mistet et par spillere på den position, så forstærkninger der er helt klart en prioritet.
FC Fyn har sagt farvel til Emil La Cour og Jeppe Grønning, der er taget til henholdsvis Silkeborg og Viborg.