FCN eksperimenterede i remis
 |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
FC Nordsjælland spillede i går 1-1 mod Norrköping i en træningskamp, hvor Kasper Hjulmand eksperimenterede en del.
Kunstgræsbanen i Frederikssund dannede i går rammen om en træningskamp mellem FC Nordsjælland og svenske Norrköping. Kampen blev aldrig den helt store oplevelse, men FCN-træner Kasper Hjulmand fik dog prøvet nogle ting af.
- 1. halvleg var langt hen ad vejen godkendt. Vi fik god kontrol over spillet, men savnede de afgørende gennembrud. Man kan sige, at vi ikke fik gjort tingene færdige. Vi mangler de sidste ti meter for at få omsat vores gode spil i store chancer, siger Hjulmand til klubbens hjemmeside.
- 2. halvleg var noget mere rodet, men vi fik set mange spillere og på andre positioner. Generelt for kampen må vi også sige, at vi søgte nye ting i vort opspil og eksperimenterede lidt. Vi fik nogle svar, men kan måske ikke lægge så meget i dem, for vi må også konstatere, at kampen ligger i en periode, hvor vi har trænet meget hårdt, og det har været fysisk krævende.
Opgøret endte 1-1. FC Nordsjællands målscorer var U19-spilleren Magnus Rasmussen.
Af: Jesper Helmin
Lagt online: 09.02.2012 07:56