Fabregas tvivlsom til skæbnekamp
![]() |
Arsenal kan risikere at være uden holdets største stjerne, når London-mandskabet på tirsdag skal forsøge at spille sig videre i Champions League.
Manchester United vil muligvis være uden deres største profil, Wayne Rooney, når de i næste uge spiller returopgør i Champions League, og samme skæbne kan overgå Arsenal. Cesc Fabregas er således tvivlsom til London-mandskabets kamp mod Porto på tirsdag.
Det er tilfældet, efter Fabregas måtte udgå af gårsdagens 3-1-sejr over Burnley.
- Han har problemer med hasen, men hvor stort, problemet er, er for tidligt at sige, siger Arsenal-manager Arsene Wenger ifølge Sporting Life.
Fabregas nåede at åbne scoringen ved at sende bolden mellem benene på Burnley-keeper Brian Jensen og i mål til 1-0, inden spanieren altså måtte udgå med smerter i den hase, som der også tidligere på sæsonen har været problemer med.
Nu står det uvist, om Arsenal-anføreren bliver klar til kampen mod Porto, som vandt det første opgør på hjemmebane med 2-1.
- Vi må træffe en sen afgørelse om, hvorvidt han skal spille på tirsdag, siger Arsene Wenger.
Cesc Fabregas er med 14 ligascoringer i denne sæson et vigtigt offensivt aktiv for Arsenal.
20/02-2010: Bendtner fik hovedrolle i Arsenal-sejr
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne | |
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet |








5 kommentarer