Fischer nedlagde Barca-talenter
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Viktor Fischer nettede to gange, da Ajax' U19-hold på udebane slog mægtige Barcelona i ungdomsholdenes Champions League.
Ajax var i sommer på rov i FC Midtjylland, hvor de hentede offensivspilleren Viktor Fischer. Han fik sin første tid i klubben ødelagt af skader, men nu er han endelig ovenpå igen.
Det viste han i aftes, hvor Ajax' U19-hold var på besøg i Barcelona i NextGen-turneringen, en UEFA-turnering der svarer til seniorspillernes Champions League. Her var danskeren i hopla, og overstrålede klart spaniernes stjerner.
Efter en målløs første halvleg gjorde Fischer det til 1-0 kort efter pausen. Lidt senere fandt han Rowendy Schoop med en genial aflevering, og så var Ajax på 2-0, inden Fischer selv lukkede ballet med målet til 3-0 efter 82 minutter.
- Barca-spillerne er individuelt meget gode, men som et hold var Ajax bedre, sagde træner Fred Grim efter kampen til klubbens hjemmeside.
Med sejren er Ajax i semifinalen, hvor Liverpool venter.
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne | |
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet |









26 kommentarer