Privatlivspolitik


![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Bologna havde inden dagens kamp hjemme mod Palermo tabt hele fem af holdets seneste seks kampe, og der var derfor hårdt brug for point, hvis man skulle gøre sig nogle forhåbninger om at kravle over stregen. Danske Frederik Sørensen har fået rigeligt med spilletid på det seneste, og igen i dag var han med fra start i midterforsvaret hos værterne.
At hjemmeholdet har brug for point, fik man med al tydelighed at se fra kampens start, og omkring 20 minutter inde i kampen bragte den tidligere AC Milan-angriber Alberto Gilardino Bologna i front. Den målfarlige angriber modtog bolden på kanten af Palermo-feltet, og herfra dirigerede han flot bolden over i det lange hjørne uden chance for Palermo-keeper Samir Ujkani.
Med et minut til pause bragte hjemmeholdet sig så yderligere i front. Denne gang var det Manolo Gabbiadini der scorede på målet, på det straffespark hjemmeholdet fik tilkendt.
Anden halvleg var blot et minut gammel da kampen reelt blev afgjort. Palermos målmand Samir Ujkani nedlagde en Bolognaspiller i feltet, og det takserede kampens dommer til rødt kort og et medfølgende straffespark til Bologna. Denne gang fik Alessandro Diamanti lov at sparke, og han gjorde det til 3-0.
En mand i undertal kunne Palermo ikke stille noget op, og med et kvarter igen blev gæsterne yderligere decimeret, da også Edgar Barreto måtte gå den tunge gang, efter hans andet gule kort. Her stoppede kortfesten dog ikke. Inden for kampens følgende ti minutter blev yderligere to mand sendt i bad. Denne gang gik det ud over hjemmeholdets Saphir Taider og gæsternes Carlos Labrin.
Sejren sender Bologna over stregen for en stund, hvor man nu står noteret for 11 point.
Også Fiorentina fik en god sejr, da man hjemme på Artemio Franchi sendte Atalanta hjem med et nederlag på hele 4-1. Den tidligere Liverpool-spiller Alberto Aquilani scorede to gange, mens også Gonzalo Rodriquez og Luca Toni kom på tavlen for hjemmeholdet. Gæsterne fik undervejs smidt Luca Cigarini ud.
Matti Lund startede vanen tro inde for Pescara, da man på udebane løb ind i et nederlag til bundproppen Siena. Danskeren fik hele kampen, men han kunne ikke ændre på, at Francesco Valianis mål i første halvleg blev kampens eneste. Holdkammeraten Ante Vukusic havde dog muligheden, men kort før pausen misbrugte han et straffespark.
Fem minutter før tid fik Pescaras Marco Capuano rødt kort efter at have modtaget to gule, mens også udeholdets Damiano Zanon så rødt i slutfasen.
Pescara er med nederlaget nu blot et point foran Siena, som i samme ombæring overhalede Genoa og Sampdoria i bunden af rækken.
| Amerikansk Fodbold: Revis køber Mark Barrons nummer for $50.000 | |
| Amerikansk Fodbold: Aaron Hernandez afhørt i drabssag | |
| Golf: Ikast GK sænker prisen. |