Giggs: Troede aldrig jeg skulle opleve det
Ryan Giggs, der er udtaget til Storbritanniens olympiske trup og samtidig udnævnt til anfører, troede aldrig, at han skulle lykkes med at deltage i en stor turnering.
Sammen med Craig Bellamy og Micah Richards er Ryan Giggs én af de tre tilladte +23-spillere i Storbritanniens OL-trup. Giggs, der er udnævnt til anfører ved Legene, er glad for endelig at være med ved en stor turnering, inden karrieren er forbi, eftersom det gang på gang er mislykket med moderlandet Wales, indtil han i 2007 trak sig tilbage fra landsholdsfodbold.
- Nej (troede aldrig han skulle spille en stor, international turnering, red.), siger Ryan Giggs ifølge Sportinglife.
- Jeg lykkedes aldrig med at komme til ens tor turnering med Wales, hvilket altid vil være en stor skuffelse.
- Men det er dejligt at være involveret i turneringsmiljøet nu. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har kun vært her én dag, men jeg ser virkelig frem til det her, siger Giggs og kommenterer på kammeraten David Beckhams mislykkedes forsøg på at komme med i den 18 mand store trup.
- Det er skuffende for David ikke at være en del af det her. Som ven er jeg skuffet på hans vegne, men som spiller må du bare videre og forsøge at nyde oplevelsen, og det er, hvad jeg gør nu.
Ryan Giggs og resten af Storbritanniens hold er ved OL i gruppe med Senegal, De Forenede Arabiske Emirater samt Uruguay.
Af: Nicklas Vinde
Lagt online: 09.07.2012 19:46