

![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
En lang række spillere har i sommerpausen forladt HB Køge, så sportsdirektør Per Rud har et større arbejde med at få truppen til den kommende sæson på plads. I defensiven har han indtil videre hentet Shawn Nicklaw ind, men der er brug for flere defensive forstærkninger.
- Vi har pt. fem forsvarsspillere, og det er naturligvis ikke tilstrækkeligt til 33 kampe. Heldigvis ser Shawn Nicklaw og nyoprykkede Nicolai Riise Madsen ud som spillere vi kan regne med.
- Vi har gennem længere tid arbejdet på at hente yderligere to til forsvaret. De to spillere skal samlet kunne dække begge backpladser og midterforsvaret, siger Rud til klubbens hjemmeside.
Rud tror på at han har aftaler på plads før torsdag, hvor svanerne tager på træningslejr i Tyskland.
| Håndbold: Thomsen: Fejl at Troelsen ikke er med | |
| Cykling: Unge danskere mistede førertrøjen trods 4 i top 7 | |
| Cykling: Klostergaard fastholdt top ti-placering |