Hargreaves skal til specialist
![]() |
Infoboks
Manchester Uniteds Owen Hargreaves skal nu til en specialist med sine knæproblemer. Det vides ikke, hvor længe han er ude.
Manchester Uniteds alsidige midtbanespiller Owen Hargreaves har siden sit skifte fra Bayern München for lidt over et år siden haft problemer med sit ene knæ. Det har begrænset ham til kun at have startet i 17 kampe. Man havde håbet at problemerne ville gå i sig selv igen, men det håb har man nu opgivet, og Hargreaves er taget til USA for at se specialisten Steadman.
- I de seneste ti dage har vi haft ham til en specialist i Sverige og en i London. Der har ikke været nogle svar, så nu er han i Colorado for at se Dr. Steadman. Vi prøver at komme til bunds i det her. Det er derfor, vi har haft ham hos de bedste folk, der er, for at finde ud af, hvad vi skal gøre nu, siger manager Alex Ferguson ifølge Sporting Life.
Det er altså ikke besluttet, om Hargreaves skal opereres, og dermed vides det heller ikke, hvor længe han vil være ude, men der bliver nok tale om en længere periode. I værste fald spekuleres der i et karrierestop.
11/04-2008: Kronisk knæskade hæmmer United-stjerne
31/05-2007: Officielt: Hargreaves til Manchester United
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben | |
| Håndbold: BSV-stjernes fremtid snart på plads | |
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne |








3 kommentarer