Herlev lander Anders Fosgaard
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Anders Fosgaard, der i efteråret spillede i Hvidovre, skifter til Herlev, der også regner med at råde over Christian Bagger og Christian Thorup.
Herlev har i vinterpausen mistet Philip Bank og Lasse Lauth, men nu er der så også kommet spillere den anden vej. Man har indtil videre indgået en etårig aftale med Anders Fosgaard, der er hentet i Hvidovre.
- Vi er rigtig glade for at have fået Anders ind i truppen. Vi har været lidt tyndt besat i venstresiden, hvor han kan spille både back og kant, så han supplerer truppen rigtig godt, siger træner Thomas Skov til bold.dk.
Herlev har de seneste 14 dage også haft Christian Thorup og Christian Bagger med ved træningen, og Skov håber på, at begge er at finde i klubben i foråret.
- Thorup er lige kommet tilbage efter at have brækket benet. Han er meget sulten efter at komme i gang, og er en god ung gut, som har et godt potentiale. Det samme kan siges om Bagger, der ligeledes er ung og på vej frem, siger Skov.
Thorup er kommet til Herlev fra Brønshøj, mens Bagger senest var at finde i B93.
jesper@bold.dk
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort | |
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben | |
| Håndbold: BSV-stjernes fremtid snart på plads |









3 kommentarer