Hjalte: De fedeste kampe
![]() |
| Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| FC København | ||||
| Brøndby IF |
FC Københavns anfører, Hjalte Bo Nørregaard, glæder sig som en vanvittig til søndagens derby mod Brøndby, hvor kun en sejr tæller for løverne.
Der er storopgør i Parken på søndag. FC København, der åbnede foråret med en knusende 5-0-sejr over AGF, får besøg af de kriseramte arvefjender fra Brøndby, som kommer til Parken med et point i de seneste fem kampe.
Løvernes anfører, Hjalte Bo Nørregaard, glæder sig ekstremt meget til opgøret, der er noget specielt i dansk fodbold.
- De kampe lever helt deres eget liv. De kan ikke sammenlignes med noget, det er dagsformen, der afgør det, og så handler det også om at have marginalerne på sin side, siger han til bold.dk.
FCK er i modsætning til mange gange tidligere gigantfavoritter inden braget, og der er da også kun en ting, der tæller for kaptajnen.
- Lige meget, hvem vi møder, så har vi ikke noget problem med at påtage os favoritværdigheden. Vi er på hjemmebane, og vi går efter de tre point. Dem satser vi på at få igen på søndag. Det er det eneste, der tæller. Vi skal være ligeså effektive, som vi var i søndags mod AGF, og samtidig skal vi spille i et højt tempo med en masse bevægelighed, fortæller Hjalte Bo Nørregaard, inden han afslutter.
- Det er nogle af de fedeste kampe, man kan spille herhjemme. Der er altid fuld knald på, kulissen er i top, og der er en god stemning. Det er noget helt specielt.
Kampen på søndag er nummer 70 mellem FCK og Brøndby. Foreløbig er det blevet til 30 FCK-sejre og 24 til de blågule, mens 15 er endt uden vinder. Målscoren hedder 88-88.
houlind@bold.dk
08/03-2010: Tryllerik: Møder et fantastisk FCK-hold
07/03-2010: FCK vandt i opvisningsstil
| Håndbold: KIF dropper træneren | |
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort | |
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben |








12 kommentarer