Høegh: Stadig et håb inde i mig
![]() |
| Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk |
Dennis Høegh er blevet vraget i først AGF og siden Viborg, men den unge angriber har stadig stor tro på, at han kan få en karriere på fodboldbanen.
Efter mange år i AGF valgte klubben ved årsskiftet 2010/2011 ikke at forlænge med Dennis Høegh. Angriberen tog i stedet videre til Viborg, som efter et år lod ham drage videre i jagten på fodboldlykken. Nu er Høegh imidlertid igen dukket op hos de grønblusede.
- Jeg træner med i Viborg nu, så jeg kan holde mig lidt i gang. Jeg var glad for at være i Viborg, og vil bestemt ikke lukke døren for dem, men det er helt op til Ove, siger Høegh til bold.dk.
Det at først AGF og siden Viborg ikke har ønsket at forlænge med ham, får dog ikke 22-årige Høegh til at droppe fodbolddrømmen.
- Nu er transfervinduet lukket, og så begynder klubberne at kigge på, hvad der er tilbage. Det har været en frustrerende tid, men jeg håber at en klub finder ud af de mangler en spiller, der er noget potentiale i, siger Høegh.
- Når man gang på gang til træning har vist, at man er god nok, men bare ikke har fået de kampe, der skal til, så er der stadig et håb inde i mig der siger, at jeg stadig kan blive en rigtig god spiller. Jeg skal bare finde det rigtige sted, hvor jeg spiller hver eneste gang, og hvor jeg bliver vist tillid.
Høegh var som ungdomsspiller til prøvetræning hos blandt andre Inter og Chelsea.
jesper@bold.dk
| Håndbold: KIF dropper træneren | |
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort | |
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben |









7 kommentarer