

![]() |
| Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk |
AGF-spilleren Mark Howard blev holdt ude det meste af sidste efterår med en drilsk ankelskade, og da den engelske stopper ved en træning i januar efter en bedre periode igen oplevede problemer, blev det besluttet, at Howard skulle opereres.
Ankelskaden holdt Mark Howard ude i hele forårssæsonen i, hvad forsvarsspilleren selv betegner som ’en af de hårdeste perioder i mit liv’.
Nu har AGF så taget hul på Superligaen, hvor aarhusianerne mandag spillede sæsonens anden kamp mod Esbjerg. Endnu er Howard ikke spilleklar, men han fortæller, at humøret er bedre, og at han håber at kunne træne med resten af AGF-holdet i slutningen af næste uge.
- Jeg har haft fodboldstøvler på de sidste to uger og været ude med fysioterapeuten og lave forskellige øvelser for at komme tilbage i omdrejninger. Det er gået godt fremad over de sidste to uger, så det er situationen lige nu, siger Howard til bold.dk.
Den tidligere Brøndby-spiller er med sine fremskridt fortrøstningsfuld i forhold til, at han kan begynde at træne med resten af holdet snart.
- Måske på et tidspunkt i næste uge. Hvis alt går vel, så kan jeg forhåbentlig i slutningen af næste uge så småt begynde at træne med holdet igen. Derefter må vi se, hvordan det går, fortæller Howard og tør ikke spå om, hvor lang tid, der går inden han igen kan vise sig frem på NRGi Park.
- Det har været rigtig hårdt, især i januar, hvor jeg blev opereret, men nu går det bedre, og jeg kan se lys forenden af tunnelen, slutter englænderen optimistisk.
AGF forlængede i juni Mark Howards kontrakt, der stod til at udløbe, med et halvt år, så den løber frem til udgangen af 2012.
| Golf: En hole in one og Ørum i topklasse | |
| Cykling: Jesper Hansen bevarede flot syvendeplads | |
| Cykling: Team Saxo-Tinkoff: Trøjen er ikke tabt |