Der er stadig tvivl om hvorvidt Dame N'Doye er i FC København i den kommende sæson. Den tvivl irriterer træner Ariël Jacobs.
FC København bekræftede i sidste måned, at klubben har fået et bud på Dame N'Doye. Endnu er der dog ikke sket mere i sagen, men der er stadig stor tvivl om, hvorvidt den senegalesiske målmaskine også er at finde i klubben fremover. Den tvivl nager træner Ariël Jacobs.
- Jeg har hørt, at et par af spillerne måske forlader klubben. Det er selvfølgelig en situation, som er ret så irriterende både for den enkelte spiller og for de øvrige spillere, siger Jacobs til sn.dk.
- Det gælder især situationen med N'Doye, som har været holdets topscorer de seneste sæsoner, og som er en vigtig spiller.
Jacobs slår fast, at han gerne vil have klarhed over N'Doyes situation hurtigst muligt.