Jon Dahl slap for van Nistelrooy
![]() |
Feyenoord prøvede at hente Ruud van Nistelrooy til klubben som konkurrent til Jon Dahl Tomasson, men målmaskinen valgte at blive i udlandet.
Ruud van Nistelrooy er en spiller, som hele sin karriere har været garant for et utal af mål. Og sådan en er eftertragtet.
Da han i januar fik frit lejde til at forlade Real Madrid, var et hav af klubber på sporet af 33-årige van Nistelrooy, inden han skrev under for Hamburger SV. Heriblandt var også Jon Dahl Tomassons Feyenoord.
- Klubber fra hele verden henvendte sig. Jeg kunne være taget til Mexico, Australien eller Mellemøsten, men kun seriøse tilbud interesserede mig. Derfor afviste jeg også både Tyrkiet og Grækenland. Selv Feyenoord havde fat i mig. Jeg fik en sms fra deres tekniske direktør Leo Bekkenhakker, som forhørte sig om jeg havde interesse i at komme dertil. Det havde jeg ikke, men jeg er beæret over de gjorde forsøget, siger van Nistelrooy til Sportweek.
Van Nistelrooy fik i weekenden debut for HSV, da han kom ind i næstsidste minut af udekampen mod FC Köln.
| Håndbold: Morten Olsen forlænger i Tyskland | |
| Cykling: Legende: Contador-rivaler er blevet snydt | |
| NFL: Kilder: Steelers henter fyret træner |









10 kommentarer