

Inter-lejren kogte over efter dagens 2-2-kamp mod Cagliari. Dels blev cheftræner Andrea Stramaccioni bortvist efter brok over en manglende straffekendelse i slutningen af opgøret, og dels rasede præsident Massimo Moratti efterfølgende over den generelle dommerstand i Italien, som efter hans mening har kostet Milano-klubben point.
Rivalerne Juventus har her til aften på meget usædvanlig vis besvaret Inters brok med en iskold meddelelse på sin hjemmeside.
Her skriver de forsvarende italienske mestre kort; 'Ingen kommentar', men vedhæftet er en officiel dom fra 2011 i Calciopoli-sagen, der som bekendt kostede Juve både titler og en tvangsnedrykning.
Den vedhæftede meddelelse handler om Inters involvering i Calciopoli-skandalen. En dom, som på grund af forældelsesfristen reelt aldrig har fået konsekvenser for Moratti og kompagni.
| Ishockey: Publikumsyndling vender hjem til Bulldogs | |
| Ishockey: Pointsluger fortsætter i SønderjyskE | |
| Ishockey: Galbraith forlænger med SønderjyskE |