Juve-træner: Intet at skamme mig over
![]() |
Infoboks
Juventus' træner Ciro Ferrara føler ikke, at han har noget at skamme sig over, selvom alt tyder på, at han bliver fyret i morgen.
Der er efterhånden kommet rigtigt meget pres på Juventus’ cheftræner Ciro Ferrara. Klubben er inde i en skidt periode, der blandt andet har budt på tidligt Champions League-exit, og rygterne siger, at træneren bliver fyret efter morgendagens kamp mod Inter i Coppa Italia.
Det har træneren ikke selv hørt noget om, og han mener heller ikke selv, at tingene står så skidt til endda.
- Jeg har intet at skamme mig over, og behøver ikke gemme denne sæson. Jeg må acceptere kritik og kontroverser på linje med ros, siger Ferrara på et pressemøde op til Inter-kampen.
- Klubben har ikke fortalt mig noget om nogen fyring, så jeg fortsætter med at arbejde med samme overbevisning, fokus og lidenskab som jeg altid har arbejdet med, både som spiller, træner og direktør, siger han.
Michael Laudrup er tidligere på måneden blevet sat i forbindelse med det job, som altså kan blive ledigt i morgen.
| Ishockey: Dansk talent skifter svensk klub | |
| Håndbold: KIF dropper træneren | |
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort |








12 kommentarer