Karlsen: Fjender når kampen fløjtes op
![]() |
| Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk |
Morten Karlsen møder i denne runde sine tidligere holdkammerater fra FC Nordsjælland. Karlsen ser frem til gensynet, men når fløjten lyder er venskaberne lagt på hylden.
Randers FC hentede i vinterens transfervindue Morten Karlsen i FC Nordsjælland. Nu tørner de to klubber sammen, og Karlsen har givet træner Ove Christensen fif om, hvordan FCN kan besejres.
- Jeg har talt lidt med Ove Christensen om dem, og jeg tror, vi har et bedre kendskab til FC Nordsjælland, end de har til Randers, fortæller Morten Karlsen til Randers Amts Avis.
- Det bliver selvfølgelig specielt at skulle spille mod et hold, som jeg har været en del af de seneste fem og et halvt år. Men selv om jeg har mange gode kammerater på holdet, er vi fjender, når kampen fløjtes op, lyder det fra Morten Karlsen, der gerne snart ser ter point blive sat ind på kontoen
- Ja, det kan man vel godt sige. Eller lad mig sige det sådan, at vi går efter sejren og vil være tilfredse med uafgjort. Det er nødvendigt, at vi snart får tre point, og det er selvfølgelig ekstra relevant, når vi møder ét af de andre bundhold, slutter midtbaneslideren.
Randers har 14 point op til FC Nordsjælland, der indtager niendepladsen i SAS Ligaen.
| Ishockey: Dansk talent skifter svensk klub | |
| Håndbold: KIF dropper træneren | |
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort |









3 kommentarer