Kent N: Sejren var for smal
![]() |
| Foto: Ercan Balak / bold.dk |
Hverken målscorer Nicklas Helenius eller træner Kent Nielsen var tilfredse med resultat, da de i går besejrede IK Start Kristiansand i en testkamp. Og det på trods af en 1-0-sejr.
AaB slog i går IK Start Kristiansand med 1-0 i en testkamp. Trods dominans blev det blot til den spinkle sejr, da Nicklas Helenius blev matchvinder for nordjyderne. Både matchvinderen og træner Kent Nielsen var enige om, at det ene mål var for lidt set i kampens lys.
- Vi vinder en fortjent, men for lille sejr i en kamp, hvor vi har bolden meget, siger Kent Nielsen til AaBs hjemmeside.
- I første halvleg skaber vi ikke så meget, men i anden får vi tilspillet os en del store chancer og holder samtidig Start nede på få muligheder,
Samme følelse stod målscorer Nicklas Helenius tilbage med efter kampen i Sørlandshallen.
- Vi styrer spillet i dag og skal vinde større. Det var en god indsats, siger Helenius.
At spillerne generelt set leverede en god indsats var træner Kent Nielsen da også enig i.
- Jeg er tilfreds med, at vi vinder, og mange af de unge spillere leverede på et fornuftigt, højt niveau, ligesom vi kommer herfra uden skader. Der var stor koncentration og højt niveau fra en bred vifte af spillere i dag.
AaB spiller testkamp igen på fredag, når de på udebane møder FC Vestsjælland. Senere i dag prøver AaBs reserver sig af mod Brabrand.
02/02-2012: Lynge: Ikke forstærket - tvært imod
01/02-2012: Færing i AaB sæsonen ud
| Ishockey: Dansk talent skifter svensk klub | |
| Håndbold: KIF dropper træneren | |
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort |









0 kommentarer