Kulturbærer Winde forlænger med Esbjerg
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen/bold.dk |
Infoboks
|
Esbjerg fB - Hobro
Betsafe Ligaen (27/05)
|
||||
|---|---|---|---|---|
| bet365 | 1,40 | 4,40 | 7,00 |
|
| bold.links | ||||
| Betsafe Ligaen | ||||
| Esbjerg fB | ||||
Lars Winde har forlænget sin aftale med Esbjerg frem til sommeren 2013. Han skal fungere som målmandstræner og reserve for Lukas Hradecky.
Esbjergs mangeårige førstekeeper og tidligere anfører Lars Winde bliver i klubben lidt endnu. Egentligt stod kontrakten til at løbe ud til sommer, men der er nu lagt endnu et år oveni, og den 36-årige Winde vil i den periode overgå mere og mere til en rolle som målmandstræner.
Han skal fremover stå for klubbens samlede målmandstræning og minimum frem til sommer samtidigt agere bakcup for førstevalget Lukas Hradecky.
- Også med målmænd er klubbens strategi at udvikle egne talenter, og der er en række unge målmænd på vej, som jeg skal være med til at videreudvikle. Allerede før vinterpausen tyvstartede jeg lidt på min nye funktion, som jeg glæder mig til at fortsætte i på fuld tid, siger Lars Winde i en pressemeddelelse.
- Allerede da vi indgik den seneste kontrakt med Lars Winde, lå det som en hensigt, at han skulle overgå til en funktion i klubben, når den aktive karriere nærmede sig en afslutning. Lars har i sine mange år i EfB udviklet sig til en af kulturbærerne, og fagligt besidder han i høj grad de kvaliteter, der skal til. På banen udstråler han energi, engagement og pondus til at dirigere sit forsvar, uden for banen er han en rolig og seriøs person, hvis evner og egenskaber vi gerne ser videreført til de mange målmandstalenter, vi har på vej, tilføjer ungdomselitechef Niels Erik Søndergård.
Winde har 288 kampe for Esbjerg på CV'et.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









2 kommentarer