Larsen overrasket over Brøndby-debut
 |
| Foto: Brøndby |
18-årige Jens Stryger Larsen var overrasket over, at han i går skulle starte på banen mod FC Nordsjælland.
Brøndbys cheftræner, Kent Nielsen, valgte i går at give debut til den blot 18-årige midtbanespiller Jens Stryger Larsen. Talentet fik lov til at starte på banen mod FC Nordsjælland, noget der overraskede Larsen.
- Jeg er meget, meget glad. Det var en stor oplevelse. Andre må bedømme min indsats, men jeg synes, at vi som hold spillede en fin kamp og vandt ganske fortjent. Jeg blev noget overrasket, da Kent fortalte mig, at jeg skulle starte inde i dag, siger Larsen til klubbens hjemmeside.
- Man bliver selvfølgelig spændt, men det skal man jo også blive. Men så snart kampen gik i gang, forsvandt nerverne. Jeg fik også fin hjælp af de andre, og Holmén var god til at dirigere inde centralt, så vi hele tiden var afstemt.
18-årige Larsen blev i sommer rykket op i Brøndbys A-trup.
Af: Jesper Helmin
Lagt online: 02.11.2009 09:00