

Den danske Swansea-manager Michael Laudrup har lidt af et luksusproblem på kantpladserne. Han er særdeles godt tilfreds med Nathan Dyer, Wayne Routledge og Pablo Hernandez' kvalitet.
- Det er ikke et problem for mig at vælge, hvem der spiller. Det ville være et problem, hvis vi kun havde én kantspiller på grund af skader, men vi har tre til to pladser, og det er vigtigt, siger Michael Laudrup til South Wales Evening Post.
Pablo Hernandez fik debut i nogle minutter i sidste kamps nederlag til Aston Villa, men Laudrup vil ikke løfte sløret for, om han starter ind mod Everton i weekenden.
- I kender ikke Pablo så godt, men jeg kender ham, og jeg tror, alle kan se, at vi har tre virkelig gode spillere til de to kantpladser. Hver gang vi skifter ud på den position, vil der stadig være en spiller af høj kvalitet, siger han.
Efter de første fire spillerunder ligger Swansea og Michael Laudrup på femtepladsen i Premier League med to sejre, et nederlag og en uafgjort kamp.
| Håndbold: J. Paulsen: Vi spillede ikke på niveau | |
| Håndbold: Troelsen: Ikke mistet timing | |
| Badminton: Tillykke til Poul-Erik Høyer |