Lekic: Sjovt at måle sig med ChL-hold
 |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Rajko Lekic ser frem til at måle sig med et Champions League-hold, når Silkeborg i weekenden gæster FC København.
I næste uge tager FC København hul på eventyret i Champions League, når russiske Rubin Kazan gæster Parken. Inden da har man dog lige en Superliga-kamp mod Silkeborg, noget gæsternes Rajko Lekic ser frem til.
- Det bliver også sjovt, at skulle måle sig mod et hold der er kvalificeret til Champions League. Men vi kommer til at gå ind til kampen på lørdag på samme måde som vi gør til alle andre kampe, siger Lekic til FCKs hjemmeside.
- Vi ved, at vi skal arbejde benhårdt - men hvis vi er ekstremt heldige, så kan det jo sagtens være at vi kan få et - eller måske endda alle tre point. Men det bliver da svært, for FCK er pt. Danmarks bedste hold, så alt skal nok flaske sig på lørdag, hvis vi skal have point med hjem til Silkeborg.
Silkeborg må til opgøret i Parken undvære stærke Jim Larsen, der sidder ude med karantæne.
Af: Jesper Helmin
Lagt online: 08.09.2010 08:28