

![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Nicki Bille havde fået genvalg til startopstillingen, da Rayo Vallecano lørdag aften skulle forsøge at følge op på mandagens sene 1-0-sejr over Granada på udebane mod Real Betis.
Danskeren gjorde fra start opmærksomhed på sin egen tilstedeværelse. Efter mindre end to minutter forsøgte han at kaste sig frem til et indlæg, som imidlertid fik lov at passere helt over på bageste stang, hvor Piti trillede den i et tomt mål til 1-0 for Rayo.
Inden uret rundede de fire minutter fik Betis bragt balance i regnskabet ved Jorge Molina, som fik pandebrasken på et frisparksindlæg og løftede bolden i en blød bue over Rayo-keeper Ruben.
Det var fuld fart frem over feltet i første halvleg, hvor afslutninger fra både Betis og Rayo også stiftede bekendtskab med overliggeren på Benito Vila Marin. Efter en kæmpe Bille-afbrænder på sidste spark i første halvleg blev det dog ved 1-1 ved pausen.
I anden halvleg kom Bille et par gange frem til afslutning, men det var fra debutanten Leo, at sejrsmålet kom. Efter 62 minutter gled Leo gennem Betis-forsvaret og sendte fladt bolden i mål til 2-1, hvilket blev slutresultatet i Sevilla.
På en scoring af Helder Postiga blev det også 2-1 i aftenens anden kamp, hvor Zaragoza på et mål i 89. minut tog tre point for Espanyol.
| Cykling: Spilforslag: Evans bliver på podiet | |
| Amerikansk Fodbold: Cardinals giver Mathieu en kontrakt | |
| Amerikansk Fodbold: Unavngiven Jet kritiserer Sanchez |