Løvenkrands i spil til VM
![]() |
| Foto: Newcastle |
Peter Løvenkrands scorer mål på samlebånd for Newcastle, og det har bragt ham i spil til en plads i den danske VM-trup.
Det er efterhånden halvandet år siden Peter Løvenkrands sidst har været udtaget til landsholdet, men nu er offensivspilleren på vej ind i varmen igen. En fantastisk periode i Newcastle, hvor målene er kommet i stimer, har igen gjort Løvenkrands til et varmt navn.
- Løvenkrands var og er en del af vores hold. Han har jo lavet en masse mål, så vi kigger på ham, og naturligvis er han inde i billedet til VM, siger Morten Olsen til B.T.
Løvenkrands selv er glad for at høre, at Olsen igen har ham på blokken.
- Selvfølgelig er jeg glad for at høre, at Morten Olsen stadig har mig i tankerne. Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke var med i Østrig, for jeg er i fantastisk form lige nu.
- Når jeg ikke var med i sidste landskamp, har jeg valgt at fokusere på klubholdet og på at være med til at få os op i Premier League. Hvis jeg scorer mål nok i Newcastle, så kan det være, at min bonus bliver en udtagelse til VM-truppen, siger Løvenkrands til B.T.
Peter Løvenkrands har i alt nettet ti gange for Newcastle i denne sæson. Han er netop blevet kåret til månedens spiller i klubben i februar måned.
07/03-2010: Løvenkrands drømmer stadig om VM
02/03-2010: Løvenkrands tilbage på banen
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









23 kommentarer