Lyngby-talent bliver på vulkanøen
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Infoboks
Lyngby-forsvareren Rasmus Christiansen har skrevet en kontrakt med islandske IBV Vestmannaeyja, der løber til udgangen af næste sæson.
Tilbage i maj tog Lyngbys Rasmus Christiansen til islandske IBV Vestmannaeyja for at få noget spilletid. Det skete på en lejeaftale, der løb frem til den 18. juli, og var tænkt som en ordning, der skulle forberede forsvarsspilleren til næste sæson.
Men det 20-årige Lyngby-talents ophold på Island er blevet en så stor succes, at det nu er blevet gjort permanent.
- Jeg har fået opsagt min kontrakt med Lyngby og har skrevet under på en kontrakt med IBV Vestmannaeyja, der løber næste sæson med, siger Rasmus Christiansen til bold.dk.
Man er lige nu halvvejs i den islandske turnering, og Rasmus Christiansen, der har 36 ungdomslandskampe - heriblandt også U/21 - på CV’et, har ydet sit store bidrag til, at IBV Vestmannaeyja lige nu indtager andenpladsen i rækken.
Hjemme i Lyndby var der imidlertid ikke meget udsigt til spilletid, og derfor har Christiansen fået lov at smutte.
- Jeg tror godt, at Lyngby ville have beholdt mig det halve år, jeg havde tilbage af min kontrakt, men de kunne ikke garantere mig tonsvis af spilletid, så det her er det bedste for begge parter, siger Rasmus Christiansen, der har spillet i Lyngby Boldklub, siden han var 13 år.
Mens det i de næste halvanden sæson altså står på fodbold på vulkanøen, håber den unge forsvarer, at han kan bruge opholdet som et springbræt for karrieren.
- Jeg håber, at opholdet her kan blive et udstillingsvindue for, at jeg kan komme et andet sted hen. Det har været planen lige fra start af. Jeg ser det som et skridt på vejen, siger Rasmus Christiansen, der ikke vil udelukke Superligaen som et sted, hvor han i fremtiden vil slå sine folder.
IBV Vestmannaeyja har hjemme på en lille ø, der ligger tyve minutter i fly fra hovedstaden Reykjavik.
mikkel / bold@bold.dk
18/05-2010: Lyngby-spiller udlejes til islandsk klub
Se bold.dk's transferliste fra dansk fodbold.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








2 kommentarer