Martin P. skuffet over bænkplads
![]() |
| Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk |
AaB valgte i lørdagens kamp mod OB at stille op uden Martin Pedersen, noget kom bag på den angrebsivrige venstre back.
Efter i en række år at have stået i skyggen, rykkede Martin Pedersen i efteråret for alvor op i hierarkiet i AaB. Pedersen satte sig solidt på positionen som venstre back, og var da også med i 17 af efterårets 18 SAS Ligakampe.
Til forårets første kamp mod OB var Pedersen imidlertid ikke med, Michael Jakobsen, som normalt spiller i midterforsvaret, var blevet rykket ud på backen.
- Jeg skal da ærligt erkende, at jeg blev en smule overrasket. Jeg har spillet alle træningskampe op til sæsonstarten, men jeg kunne ligesom godt se hvor det bar henad i løbet af ugen, hvor træneren spillede med en anden bagkæde. Så det kom ikke bag på mig lige op til kampen, men det kom bag på mig i løbet af ugen, siger Martin Pedersen til bold.dk.
Overraskelsen til trods, forstår Martin Pedersen godt træner Erik Hamréns beslutning.
- Erik kom og ville give mig en forklaring i fredags, og vi snakkede kort om det. Jeg kan dels godt forstå hans begrundelse, men jeg var da skuffet, siger Pedersen.
Martin Pedesen ventes dog allerede i onsdagens kamp mod AC Horsens at vende tilbage til startopstillingen, da anfører Danny Califf har karantæne. Amerikanerens plads ventes overtaget af Michael Jakobsen, som så afløses af Pedersen.
- Det er også mit indtryk, det ville være det mest oplagte. Men i øjeblikket har vi mange spillere, med mange forskellige kvaliteter, og Erik vælger en gang i mellem nogle løsninger, som gør at der er nogle som må sidde udenfor, slutter Martin Pedersen.
jesper@bold.dk
| Ishockey: Nielsen fik snæver udesejr | |
| Cykling: Par nummer 7 rundet til sidst | |
| Håndbold: Matchfakta: Dame Håndbold Ligaen |









9 kommentarer