Marvits fri af helvede
![]() |
| Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Betsafe Ligaen | ||||
| Lyngby |
Rasmus Marvits er svært tilfreds med at slippe fri af Lyngby, hvor han var sendt i U-truppen. Nu overvejer han at ringe til Brønshøj-træner Bo Henriksen for at høre, om han må træne med dem.
Fortællingen om Rasmus Marvits anden periode i Lyngby blev aldrig noget eventyr. Forsvarsspilleren blev for et år siden sendt ned i klubbens U-trup, vejet og fundet for let. Derfor lod han sig i foråret udleje til Brønshøj, men da han returnerede til Lyngby i sommer, blev han stadig ikke fundet værdig til en plads på førsteholdet.
31-årige Marvits havde oprindelig kontrakt frem til sommer, men parterne er nu blevet enige om at gå hver til sit til stor glæde for spilleren.
- Først og fremmest er jeg glad for, at det endelig er overstået, for det har været et helvede at være i. Det er dejligt at komme ud af det med de betingelser, jeg har gjort krav på. Jeg har fået de ting igennem, som jeg ville have omkring kompensation af løn, feriepenge og pension. Jeg er fint tilfreds med den aftale, der er kommet i stand, siger Marvits til bold.dk.
Han har i øjeblikket rigeligt at se til, men har stadig mod på at fortsætte karrieren på et godt niveua.
- Jeg fik færdiggjort min HD-uddannelse i organisation og ledelse, og jeg er i fuld gang med at finde et job. Jeg håber, at der dukker noget op så hurtigt som muligt. Den professionelle del af fodbolden er sat på standby, for jeg skal i gang med et civilt job. Jeg fylder 32 år til sommer, og glæder mig til at komme i gang med noget andet. Men jeg vil helt klart drive fodbolden videre på en eller anden vis, og nu må vi se, hvad der dukker op af muligheder.
En kommende fodboldklub for Marvits kunne sagtens blive Brønshøj, hvor han altså tidligere har ageret stopper.
- Det kan godt være, at jeg ringer til Bo Henriksen og spørger, om jeg må træne lidt med derude. Jeg håber at kunne finde et sted at holde formen ved lige, for jeg mener stadig, at jeg har noget at byde på. Men jeg bruger det meste af min tid på at finde et job i øjeblikket, slutter han.
Rasmus Marvits nåede alt i alt at spille 121 kampe og score fem mål for Lyngby.
houlind@bold.dk
01/08-2009: Marvits: Underligt at fravælge rutinen
29/07-2009: Marvits strandet på reserveholdet
17/06-2009: Brønshøj klar til Marvits-sludder
29/01-2009: Brønshøj præsenterer sin klassespiller
14/01-2009: Marvits sendt i Lyngbys U-trup
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








9 kommentarer