Mikkel A: Jeg vil lejes ud
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Championship | ||||
| Reading |
Mikkel Andersen håber at blive lejet ud fra sin engelske klub Reading, hvor han har svært ved at spille sig på holdet. Det er frustrerende, og jeg har større ambitioner end bænken, fastslår han.
Mikkel Andersen skrev kort efter nytår under på en ny fem-årig kontrakt med Reading.
Men siden er det ikke blevet til førsteholdskampe for den danske keeper, der nu slår fast, at han har større ambitioner end at varme Readings bænk.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er frustrerende ikke at spille. Jeg er glad for, at Reading ser en stor stjerne i mig, men jeg vil spille, og det er hårdt ikke at gøre det. Mine ambitioner er større end til bare at sidde på bænken, og det ved Reading også godt, siger Mikkel Andersen til bold.dk.
Den danske målmand kom til Reading fra AB i 2007, og har siden været udlejet til fem forskellige lavere rangerende engelske klubber. Og nu håber han på en ny lejeaftale, der kan sikre ham fast spilletid.
- Nu er alle transfer overstået, og der er kommet lidt ro på i klubberne. Når lånevinduet åbner, og jeg ikke har udsigt til spilletid her, så er det klart, at det er det, jeg går og venter på, siger Mikkel Andersen og afslører, at der er interesse fra andre klubber:
- Der bliver arbejdet på at finde spilletid til mig. Reading ser helst, at jeg bliver lejet ud her i England, og det er også min interesse. Hvis muligheden byder sig, så siger jeg ikke nej, og jeg håber snart at have fast spilletid et sted, siger Mikkel Andersen.
Mikkel Andersen kæmper med den engelske U21-keeper Alex McCarthy om at være andenviolin til den stensikre førstemålmand, den australske landsholdskeeper Adam Federici. Alex McCarthy er dog i øjeblikket lejet ud til Ipswich.
10/01-2012: Mikkel A. igen låst fast til bænken
07/01-2012: Reading-dansker laver aftale til 2015
05/01-2012: Konkurrent skamroser Mikkel Andersen
31/12-2011: Forvirrende fremtidsudsigter for Mikkel A.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








6 kommentarer