Luka Modric afviser at forlade Tottenham i januars transfervindue, men hvad der sker til sommer står mere hen i det uvisse.
Chelsea ville meget gerne have haft fingre i Luka Modric i sommer, men trods kroatens ønske om at skifte, valgte Tottenham at afvise alle bud. Sådan ventes det også at blive i januars transfervindue, hvor Modric ingen planer har om at skifte.
- Det er alt sammen blot rygter i medierne - jeg ved ikke noget om disse påståede tilbud. Omstændighederne taget i betragtning, især hvad der skete i sommerens transfervindue, vil jeg med næsten 100 procents sikkerhed sige, at jeg bliver i Tottenham frem til sommer, siger Modric til Sportske Novosti.
- Der er en lille chance for at jeg skifter, da der er en teoretisk mulighed for at klubben får et tilbud, de ikke kan sige nej til. Men realiteterne er at jeg bliver i Spurts frem til sommer, og derefter må vi se, hvad der sker.
26-årige Modric kædes til stadighed sammen med Chelsea, men også Manchester United har angiveligt vist interesse for midtbanespilleren.