Mølby: Offensivt godt, defensivt skidt
![]() Thomas Kortegaard udgik med en skade i dagens 3-2-sejr over SIF. |
| Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| AC Horsens |
AC Horsens-træner Johnny Mølby er tilfreds med 3-2-sejren over Silkeborg og især holdets offensive indsats. Defensivt gav man for meget væk. Thomas Kortegaard udgik med en skade, der bekymrer ACH-træneren.
AC Horsens spillede i eftermiddag vinterens anden testkamp og 2-2 mod Randers FC i sidste uge blev fulgt af en 3-2-sejr over Silkeborg. Men selvom man skabte meget frem ad banen og snuppede sejren, så er cheftræner Johnny Mølby ikke udpræget tilfreds med defensiven.
- Defensivt giver vi nogle mål væk, og det må ikke ske i turneringen. Vi virker ikke så afklaret foran eget mål, som vi burde være. Omvendt laver vi offensivt tre mål og skaber flere store chancer. Det var udmærket, siger Mølby til bold.dk og tilføjer:
- En sejr i en træningskamp giver godt humør, og vi går altid efter at vinde træningskampene. Men jeg sætter ikke hold efter, at vi skal vinde. Jeg sætter hold efter hvilken specifik fokus, vi har i den pågældende kamp og efter at give forskellige spillere chancen. Det var også tilfældet i dag, siger Mølby, der blandt andet fik set unge folk som Frederik Rønnow i mål, unge Troels Kløve på højreback og Alexander Juel i det centrale forsvar.
Testsejren kom dog også med en mindre bismag. Både Niels Lodberg, Troels Kløve og Thomas Kortegaard udgik med skader undervejs.
- Lodberg og Kløve ser ikke så slemt ud. De træner formentligt allerede mandag igen. Jeg er mere bekymret for Kortegaard. Han gik ud med problemer i det forlår, som også holdt ham ude i en del af efteråret. Ham er jeg mere skeptisk omkring, men vi må se, hvor slemt det er, siger Mølby.
Folk som nyankommende Johan Absalonsen, Gilberto Macena, Henrik Toft, Nabil Aslam og Morten 'Molle' Rasmussen var alle fraværende i dagens testkamp, men de vender efter planen alle tilbage i næste uge.
mikael@bold.dk
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








2 kommentarer