Mos-mål gav sen FCK-remis mod Anzhi
![]() |
| Foto: FCK.dk |
Infoboks
Mustafa Abdellaoue scorede sit første mål i FCK-trøjen, da de danske mestre i dag fik 1-1 mod russiske Anzhi i træningsturneringen i La Manga. Samuel Eto’o havde bragt russerne foran i 1. halvleg.
FC København slog forleden svenske Kalmar 1-0 i holdets første kamp ved Copa del Sol i La Manga. I dag var modstanden så en lidt anden, idet de danske mestre stod over for stenrige russiske Anzhi Makhachkala i holdets anden kamp ved turneringen.
Endnu engang var det César Santin og Morten Nordstrand, der i Dame N’Doyes fravær udgjorde angrebsduoen, mens både Martin Vingaard og Pape Pate Diouf var med fra start på midtbanen, og svenske Johan Wiland igen var at finde mellem stængerne.
I forsvaret var Ragnar Sigurdsson med fra start i stedet for Kris Stadsgaard, ligesom Lars Jacobsen igen var at finde på højreback i forhold til Kalmar-kampen, hvor Christian Gamboa var foretrukket.
Første halvleg blev ikke nogen stor FCK-oplevelse. I stedet var det Anzhi der især i to omgange var farlige.
Ved første lejlighed forærede Sigurdsson med en skidt tilbagelægning en mulighed til russerne, der dog ramte overliggeren, men i anden omgang måtte Wiland hente bolden ud af netmaskerne. Claudemir begik straffespark, og det udnyttede Samuel Eto’o til at bringe Anzhi på 1-0.
Efter pausen skiftede Carsten V. Jensen gevaldigt ud på FCK-holdet. Både Mustafa Abdellaoue, Kris Stadsgaard og talentet Andreas Cornelius blev sendt på banen fra anden halvlegs start og siden fulgte Christian Bolanos, Thomas Kristensen og Pierre Bengtsson.
Og udskiftningerne gav pote, for med ti minutter igen mødte nyindkøbte Mustafa Abdellaoue et Bengtsson-indlæg og headede de danske løver på 1-1. Det var Mos’ første mål i FCK-trøjen.
Den stilling holdt til slutfløjtet, hvorefter kampen blev afgjort på straffespark. Her brændte både Christian Grindheim og Kris Stadsgaard, og så tabte FCK 5-3. Der var ingen forlænget spilletid.
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne | |
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet |








11 kommentarer