OB arbejder på boldbesiddelsen
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| OB |
OB har i klubbens opstartsfase arbejdet på at være i boldbesiddelse, og i gårsdagens 2-1-sejr over Rapid Wien fungerede det fint i 2. halvleg, men Henrik Clausen maner til ro.
OB besejrede torsdag Rapid Wien 2-1 i en testkamp i turneringen Atlantic Cup, hvor odenseanerne især i anden halvleg lykkedes fint med at være i boldbesiddelse, et aspekt klubben har arbejdet meget på i opstartsfasen, selvom træner Henrik Clausen gerne vil undgå for megen fokus på netop det punkt.
- Man skal passe på ikke at forvente for meget. Modstanderne har rigtig meget at sige. De pressede os godt i første halvleg og vi kom måske ikke langt nok frem på banen med folk nok til at holde ordentlig fat i bolden. Det gjorde vi i anden halvleg, og det kan godt være, vi havde lidt flere kræfter end de havde, konkluderede om forbedringen efter pausen på det område, siger Henrik Clausen til OB's website.
Henrik Clausen skiftede Daniel Høegh, Eric Djemba-Djemba og Christian Sørensen ind i stedet for Jacob Schoop, Morten Skoubo og Bashkim Kadrii, fordi de 'var løbet tør for kræfter.' Cheftræneren var generelt tilfreds med udfaldet af kampen mod Rapid Wien.
- Det var en fin, tæt træningskamp med god tænding. Vi spillede en god kamp over alle 90 minutter. Første halvleg var præget af meget disciplin og mere forsvarsspil end angrebsspil, men vi havde dog mange gode kontramuligheder. Det var helt fortjent, at vi var på minimum 1-1 ved pausen. I anden halvleg fik vi medvind og gik en lille smule længere frem på banen. I lange perioder viste vi superfint kombinationsspil og vi vandt fortjent, set efter chancerne, sagde Clausen.
OB spiller søndag holdets sidste puljekamp i Atlantic Cup 2012, hvor danskerne møder Wisla Krakow kl. 21.00 dansk tid.
30/01-2012: OB: Brugte kampen til at øve os
25/01-2012: OB-træner: Trup med indbyggede problemer
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne | |
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet |








2 kommentarer