OB kan få millioner for Eriksen
![]() |
| Foto: Ajax |
Infoboks
Ajax-kometen Christian Eriksen kan med sine præstationer skaffe op til 9-12 millioner til klubkassen i OB.
Christian Eriksen er godt i gang med sit store gennembrud i Ajax, og det kan få millioner til at rulle mod Odense.
Da OB for kun godt et år siden solgte den unge Eriksen til hollænderne, blev der nemlig lavet tre præstations-klausuler.
Det skriver Jyllands-Posten i dag. Og de skulle hver være 3-4 millioner værd. Den første skulle allerede være udløst, da Eriksen i januar fik debut, mens den næste ifølge avisen kan være, når den unge dansker formentligt forlænger sin kontrakt med Ajax inden længe.
Sidste klausul kommer til udbetaling, når Eriksen når sin 15. kamp for førsteholdet, hvilket han allerede er godt halvvejs til. OB-direktør Kim Brink vil ikke kommentere beløbene, men siger til Jyllands-Posten:
- I mange spillerhandler findes der incitamentsprogrammer. Det er helt normalt, og det gør der også i aftalen med Ajax Amsterdam om handlen med Christian Eriksen.
Christian Eriksen kender ikke selv til klausulerne, men han erklærer sig glad for at kunne hjælpe OB til ekstra indtægter.
07/03-2010: Eriksen drømmer om Barcelona
05/03-2010: Schøne: Plads til både Eriksen og mig
05/03-2010: Ajax-scout stolt af Eriksen
05/03-2010: Olsen: Der kommer større krav til Eriksen
| Håndbold: BSV-stjernes fremtid snart på plads | |
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne | |
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank |








14 kommentarer