Østli griner af Ståle-påstand
![]() |
| Foto: SønderjyskE |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| SønderjyskE |
SønderjyskE’s stærke forsvarsspiller Anders Østli har kun latter til overs for Ståle Solbakken, der tidligere på dagen udtalte, at SønderjyskE’s gartner ville tage tidligere fri for at sikre elendige baneforhold, når de to klubber mødes søndag i SAS Ligaen.
Efter to gode resultater i træk mod ude henholdsvis Brøndby IF og OB, får SønderjyskE endelig mulighed for at spille foran eget publikum i forårets portion af SAS Liga-kampe. De forsvarende danske mestre fra FC København kommer på besøg søndag, og her til morges udtalte mestrenes norske cheftræner, Ståle Solbakken, at han forventede en knoldet bane, der var svær at spille på.
Derudover formodede Solbakken, at gartneren på Haderslev Fodboldstadion havde interesse i at tage tidligt fri, da det ville sikre elendige spilleforhold. En påstand SønderjyskE’s stærke forsvarsspiller Anders Østli afviser efter en omgang latter.
- Jeg ved, at der er blevet arbejdet hårdt for at få den bedst mulige bane forud for hjemmepremieren, så jeg tror og håber på, at der kan spilles en god omgang fodbold på banen. Vi vil selvfølgelig selv gerne have en lækker bane at spille på, hvilket vel gælder alle andre hold i Superligaen. Vi elsker jo at spille fodbold hernede i SønderjyskE, siger Anders Østli til bold.dk
I kampene mod Brøndby IF og OB stod Anders Østli blandt andre over for skarpe angribere som Martin Bernburg og Peter Utaka. Søndag kommer Cesar Santin på besøg, men spørger man Østli, er det en helt fjerde angriber, der kommer på tale, når der bliver spurgt til hvem der er bedst.
- De er alle tre dygtige angribere, og det er svært at pege på, hvem der er den bedste. På søndag skal FC København dog være opmærksomme på Kenneth Fabricius. Han er giftig, slutter Østli.
Kun tre gange i ni hjemmekampe har SønderjyskE tabt i denne sæson, og derfor venter der FC København en svær opgave, når det går løs søndag.
13/03-2010: Ousted: Vi kan også gøre det mod FCK
13/03-2010: Hemmingsen: Konceptet er begyndt at virke
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben | |
| Håndbold: BSV-stjernes fremtid snart på plads | |
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne |








15 kommentarer