Olsen: Fodboldspillere må gerne fejle
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Landstræner Morten Olsen forsvarer sin udtagelse af Nicklas Bendtner, der ikke har overtrådt nogen af hans eller DBU's grænser.
Nicklas Bendtner er i øjeblikket indblandet i en del sager, som ikke har så meget med fodbold at gøre. Men Morten Olsen har ikke nogen problemer med sin stjerneangriber, der ifølge landstræneren ikke har overtrådt nogen af hans eller DBU's regler.
Derfor er han også udtaget til landsholdet, der i næste uge møder Rusland i en testkamp.
- Jeg skal se på, hvem der er den bedste angriber, og det er Bendtner. Så det er mit ansvar. Man kan altid diskutere, hvor grænsen går, men man kan ikke forlange af nogen, at de ikke må fejle. siger Olsen i følge DR Sporten og tilføjer:
- Der vil sikkert være nogle moralske regelryttere, der vil klandre mig for at udtage ham. Men vi skal passe på med sige, at vi ikke må fejle, for det er der ikke mange, der kan leve op til. Til sidst ender fodboldspillerne også med at være robotter.
DBU's etiske udvalg har i marts en diskussion om Nicklas Bendtner på programmet.
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben | |
| Håndbold: BSV-stjernes fremtid snart på plads | |
| Basketball: LeBron og co. klar til semifinalerne |









6 kommentarer