

![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Danmark er ude af EM efter et 2-1-nederlag til Tyskland i aften. Tyskerne dominerede kampen igennem, men Danmark havde også muligheder.
- Bortset fra starten af kampen synes jeg, vi holder dem fra store chancer. Også igennem anden halvleg, hvor de lægger et enormt pres, og vi ikke får holdt fast i bolden, sagde Morten Olsen til DR efter kampen.
- Da det står 1-1, har vi jo chancen. Om det så var træthed eller hvad, så forærer vi dem mål nummer to, som jeg ser det. Vi har situationen under kontrol og skal bare løbe med manden, siger han.
- Men der er brugt mange kræfter. Heroisk blev der kæmpet igen, der blev sloges for det derinde. Desværre kunne vi især i anden halvleg ikke holde fat i dem.
Alt i alt ser Morten Olsen tilbage på en EM-slutrunde, hvor Danmark kæmpede flot og drillede flere af de store hold.
- Jeg er ikke skuffet over holdet. Absolut ikke. De har leveret en fantastisk indsats, og indimellem har vi også spillet noget godt fodbold. Vi er oppe i mod verdenseliten og kunne spille op med dem.
I den anden kamp i Gruppe B slog Portugal Holland med 2-1, og dermed er sydeuropæerne videre til kvartfinalen sammen med Tyskland.
| Håndbold: Kviesgaard: Jeg fik den sjove del | |
| Håndbold: Dansk VM-kval kamp vises på TV 2 | |
| Cykling: Test: Rose Psycho Path 5 |