Olsen: Wass i spil som venstre back
 |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Den danske landstræner kan godt se Daniel Wass som venstreback mod Tjekkiet, selvom Evian-spilleren er højrefodet.
Når Danmark på lørdag møder Tjekkiet er der vanen tro debat om, hvem der skal spille venstre back. Landstræner Morten Olsen kunne godt se Daniel Wass på den plads, selvom han er højrefodet.
- Jeg tror også, det er den position, han får i fremtiden hos Evian. At han også kan spille højre back, er en anden ting, siger Morten Olsen til DR Sporten.
- Der er fordele og ulemper. Hvis vi ser på Tjekkiets hold, der har en venstrebensspiller ude i højre side - det har de haft i de fleste kampe i hvert fald - kunne det godt være en god ide at spille med en højrefodet mand på venstre back, siger han.
23-årige Daniel Wass blev sidste sommer købt i Brøndby af Benfica, der lejede ham ud til Evian. Den franske klub har i dette transfervindue købt ham fri.
Af: Morten Top
Lagt online: 05.09.2012 13:59