

| bold.links | ||||
| EM kvartfinaler | ||||
| Tjekkiet | ||||
| Portugal |
Gruppespillet er overstået, og det er blevet tid til den første kvartfinale ved dette års EM-slutrunde. Vinderne af Gruppe A, Tjekkiet, møder Portugal, der tog andenpladsen i Gruppe B.
Den tjekkiske landstræner Michal Bilek må gå rundt med noget af en bekymret mine. Holdets største profil Tomas Rosicky er nemlig tvivlsom til kampen. Arsenal-spilleren døjer med en skadet akillessene, og det langt fra sikkert, at han bliver klar.
Portugal er derimod uden en eneste skade i truppen, og Paulo Bente kan således frit vælge sine 11 mand. Det bliver med al sandsynlighed de samme folk, vi har set i de tre første kampe.
De to hold har lidt af en EM-historie sammen. For fire år siden mødtes de i gruppespillet, og her vandt Portugal 3-1 og kom i kvartfinalen, mens Tjekkiet ikke gik videre fra gruppen.
I EM 1996 mødtes de to hold også. Dengang var det ligesom nu i kvartfinalen, og Tjekkiet trak da det længste strå. Tjekkerne vandt 1-0 på et mål af Karel Poborsky og gik sågar hele vejen til finalen, hvor Tyskland dog blev for stor en mundfuld.
Uanset hvem, der trækker sig sejrrigt ud af aftenens kamp, venter der en svær opgave i semifinalen. Vinderen af aftenens kvartfinale skal nemlig møde enten Spanien eller Frankrig, der spiller deres kvartfinale på lørdag.
Formodede startopstillinger:
Tjekkiet: (4-2-3-1): Petr Cech - Theodor Selassie, Tomas Sivok, Michal Kadlec, David Limbersky - Jaroslav Plasil, Tomas Hübschman - Petr Jiracek, Vaclav Pilar, Daniel Kolar - Milan Baros
Skader: Tomas Rosicky (tvivlsom)
Karantæner: Ingen
Portugal: (4-3-3): Rui Patricio - Joao Pereira, Bruno Alves, Pepe, Fabio Coentrao - Raul Meireles, Miguel Veloso, Joao Moutinho - Nani, Helder Postiga, Cristiano Ronaldo
Skader: Ingen
Karantæner: Ingen
Nøglespillere: Efter to halvsvage præstationer viste Cristiano Ronaldo med to mål mod Holland, hvorfor han er EM's største stjerne. Den eksplosive Real Madrid-spiller er så godt som umulig at dæmme op for, hvis han igen rammer dagen. Hvis Tomas Rosicky ikke bliver klar, kommer meget til at hvile på unge Vaclav Pilar, der også kendes som Tjekkiets Messi. Den 23-årige Wolfsburg-spiller har allerede scoret to gange ved slutrunden.
FiFA's verdensrangliste: Tjekkiet 27 - Portugal 10
Form: Tjekkiet: VVTTV - Portugal: VVTTX
Indbyrdes opgør: 4-3-4, senest 3-1 til Portugal i gruppekamp ved EM 2008.
Stadion: National Stadium Warszawa, Polen
Dommer: Howard Webb, England
| Badminton: Sudirman Cup: Danmark led knebent nederlag til Japan | |
| Cykling: Vincenzo Nibali til Vueltaen i topform | |
| Håndbold: Dalmose bekræfter Viborg-kontrakttilbud |