

![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Hvidovre lignede det meste af sæsonen en kommende vinder af øst-rækken i 2. division, men et formdyk i foråret betød, at HIK smuttede forbi og nappede den endelige førsteplads. Alligevel er cheftræner Per Nielsen overordnet tilfreds.
- Jeg synes, vores sæson har været godkendt. Det har været fint. Vi har spillet noget rigtig god fodbold og har lagt en spillestil, hvor folk ved, hvad de skal, siger Per Nielsen til bold.dk.
- Resultaterne har været fine. De var selvfølgelig lidt flottere i efteråret end i foråret, men der var nogle ting, der spillede ind, og vi mistede nogle folk. Men stadigvæk er jeg stolt af drengene, de har præsteret gennem hele sæson, så det er jeg tilfreds med, siger han.
Den tidligere Brøndby-kaptajn kan ikke umiddelbart sætte en finger på, hvorfor luften gik af ballonen, men truppen har et potentiale, der peger fremad.
- Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Vi er et meget ungt fodboldhold. I den sidste kamp spillede vi med to U19 i startopstilingen og en U17 på bænken. Unge spillere svinger nu engang i deres præstationer, og det er vi bevidste om, men der er også et stort potentiale i holdet, siger han.
Hvidovre overvintrede på førstepladsen i 2. division øst med med 40 point, men formdykket i foråret betød, at man kun scorede yderligere 26 point.
morten@bold.dk
| Boksning: Eksperternes vurdering | |
| Cykling: Spilforslag: Evans bliver på podiet | |
| Amerikansk Fodbold: Cardinals giver Mathieu en kontrakt |