

Der var dømt dramatik, da 1/8-finalerne i aften rullede af stablen i den engelske ligacup. Og det var tæt på at blive total fiasko for flere Premier League-hold.
Aston Villa, der døjer med resultaterne i Premier League var på opgave ude mod Swindon. Her bragte Christian Benteke og Gabby Agbonlahor Villa på sejrskurs med scoringer i midten af første halvleg.
Men Swindon præsterede et fantastisk comeback i anden halvleg, hvor Miles Storey med 10 minutter igen scorede to gange og udlignede på ganske få minutter.
Glæden varede dog kort, for i sidste minut lykkedes det endelig Aston Villa, at undgå ydmygelsen, da Christan Benteke scorede sit andet mål og sikrede en 3-2-sejr.
Leeds overraskede derimod, da det lykkedes Championship-klubben at slå Premier League-oprykkerne Southampton. Michael Tonge scorede efter 35 minutters spil, mens El-Hadji Diouf udbyggede kort før tid.
I overtiden fik Leeds så også tilkendt et straffespark, og det konverterede Luciano Becchio til en scoring, der dermed sikrede Leeds en 3-0-sejr.
Også Sunderland blev taget på sengekanten, da den nordengelske klub hjemme på Stadium of Light havde besøg af Middlesbrough. Scott McDonald scorede kort før pausen til 1-0, og det resultat holdt resten af kampen.
Dermed er Aston Villa videre i ligacuppen, mens de to Premier League-mandskaber Sunderland og Southampton begge er færdige i dette års turnering.
| Basketball: Chanan Colman er usikker for landsholdet | |
| Golf: Kingston er konge for en dag | |
| Håndbold: KIF oplever tilskuerfremgang |