Pompey får ikke hjælp fra Premier League
![]() |
Premier League vil ikke tage særlige midler i brug for at redde konkurstruede Portsmouth.
Portsmouth var tirsdag til møde med Premier Leagues direktør Richard Scudamore og generalsekretær Mike Foster. Her gjorde Premier League-ledelsen det ifølge engelske medier klart, at man ikke har i sinde at kaste klubben en redningskrans.
Økonomisk nødstedte Portsmouth bekendtgjorde tirsdag, at man vil sætte klubben under administration fredag, såfremt det ikke lykkes at afhænde klubben inden da. Det vil koste en pointstraf på ni point, hvilket reelt ville slukke klubbens håb om overlevelse i den bedste engelske fodboldrække.
En pointstraf, som klubben havde håbet at undgå via en redningspakke fra Premier League, men sådan en må de tilsyneladende kigge langt efter. I stedet står klubben til at modtage yderligere 42 millioner kroner i tv-indtægter samt de såkaldte faldskærmspenge (135 millioner kroner årligt i to år) i tilfælde af nedrykning.
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort | |
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben | |
| Håndbold: BSV-stjernes fremtid snart på plads |








4 kommentarer