Queiroz’ fyring skaber usikkerhed hos Olsen
![]() |
| Foto: AFP / Scanpix |
Landstræner Morten Olsen kender det portugisiske landshold godt, men med fyringen Carlos Queiroz ved Olsen nu ikke længere helt, hvad der venter danskerne.
Carlos Queiroz fik torsdag sparket som landstræner for Portugal, der har fået en elendig indledning i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe, hvor det er blevet til et point hjemme mod Cypern og et nederlag i Norge.
Fyringen er ikke særlig rar for Danmarks landstræner, Morten Olsen, der følte, at han havde godt styr på den kommende modstander.
- Vi har spillet mod dem i sidste kvalifikation, hvor de havde den træner. Vi har set deres VM og deres testkampe i august. Og vi har set deres kampe mod Norge og Cypern, siger Morten Olsen til TV2 Sporten.
- Nu kommer der en ny træner, og han har nok nogle andre ideer. Og vi når ikke at se nogen kampe inden. Så det stiller nogle flere spørgsmålstegn til os trænere i forhold til, hvordan vi tror, at Portugal kommer til at spille, forklarer Olsen.
Portugal og Danmark tørner sammen den 8. oktober.
| Cykling: Hester: Kører lige op med 7'erne | |
| Håndbold: Bagersted jagter speciel pokal-treble | |
| Cykling: Grønt lys til Cavendish |









18 kommentarer