Reus undskylder stor afbrænder
![]() |
Infoboks
Gladbach-stjernen Marco Reus følte efter 0-0 mod Wolfsburg lørdag, at han kunne have afgjort kampen, og påtager sig ansvaret for, at det ikke blev til mere.
Flere af de førende hold i den tyske Bundesliga smed point lørdag, hvorfor Dortmund nu alene topper den tætte række. Et af de førende hold, Mönchengladbach, smed point, da gæstede Wolfsburg.
Klubbens absolutte stjerne Marco Reus følte efter kampen, at han kunne have sikret tre point, da han i løbet af kampen fik serveret en kæmpe mulighed alene med Wolfsburg-keeper Diego Benaglio, og havde en helt fri Mike Hanke i en oplagt afleveringsposition.
- Jeg så slet ikke, at Mike Hanke havde taget turen med mig. Jeg ville sparke bolden ind i det lange hjørne med ydersiden, men det lykkedes ikke. Det var en kæmpe chance jeg brændte, og på holdets vegne er jeg ked af det, siger Reus ifølge FIFA.com.
Gladbach-træner Lucien Favre ville dog ikke høre på undskyldningerne. I stedet var træneren fint tilfreds med det ene point.
- Jeg kan godt leve med den slags afbrændere. 0-0 er ikke et dårligt resultat. Jeg er tilfreds med det ene point. Vi kunne have spillet meget bedre, men vi må komme videre, siger Favre.
Gladbach er placeret på fjerdepladsen, og har tre point op til topholdet Dortmund.
| Håndbold: Fruelund vil hoppe i havnen | |
| Ishockey: Danmark til VM i Stockholm igen - i dynamitpulje | |
| Håndbold: Matchfakta: Dame Ligaen |








2 kommentarer