

| bold.links | ||||
| Premier League | ||||
| Liverpool | ||||
| Tottenham |
Liverpools nye manager Brendan Rodgers er ærgerlig over, at islændingen Gylfi Sigurdsson valgte Tottenham frem for de røde fra Merseyside.
Rodgers var chef for den 22-årige midtbanespiller, da denne i foråret var udlejet fra Hoffenheim til Swansea, og han havde håbet, at de kunne køre i tandem til Anfield.
- Han spillede ikke i Hoffenheim, så jeg hentede ham til Swansea og gjort det godt. Han scorede syv mål på 19 kampe og var rigtig, rigtig overbevisende. Herefter satte vi os ned, og vi var enige om, at spilletid var det vigtigste hensyn for ham. Så vi lavede en aftale om, at han skulle skifte permanent til Swansea, beretter Rodgers i et interview med Liverpools officielle hjemmeside.
- Så blev jeg Liverpool-manager, og det blev snart klart, at det alligevel ikke ville blive til noget mellem ham og Swansea. Han kunne selv vælge, hvor han ville hen. Jeg kender markedet, og jeg var ikke parat til at betale mere, end hvad vi i sin tid havde aftalt med Swansea.
- Liverpool ville have været en fantastisk mulighed for Gylfi, hvor han kunne spille under en manager, han kender godt, og for en klub, som er en sand fodboldinstitution. Men han valgte Tottenham af sine egne grunde. Jeg ønsker ham det bedste. Han er en god knægt, og der er ingen nag. Vi har andre emner, og vi bevæger os videre.
Liverpool-bossen er på udkig efter flere forstærkninger, selvom han understreger, at han finder den øjeblikkelige trup ganske stærk.
| Golf: Kuchar fører stadig | |
| Boksning: Froch vs. Kessler referat | |
| Cykling: Malene Degn igen toer i World Cup |