bold.nyt
Roma-Inter flyttet til søndag
![]() |
Infoboks
Serie A-kampen mellem AS Roma og Inter er på ny blevet omarrangeret og spilles nu søndag eftermiddag. Også Cesenas kamp mod Catania er udsat, men her er en ny dato ikke sat endnu.
Weekendens Serie A-opgør mellem AS Roma og Inter er blevet flyttet til søndag eftermiddag.
Kampen på det olympiske stadion i Rom blev først fremrykket fra lørdag aften til lørdag eftermiddag, men på grund af massivt snefald i den italienske hovedstad Rom måtte den plan skrottes. Nu meddeler AS Roma på klubbens hjemmeside, at kampen gennemføres søndag klokken 15.00.
Forvirringen er total i italiensk fodbold, hvor vejrforholdene gør det aldeles vanskeligt at spille fodbold for tiden.
Et opgør mellem Cesena og Catania blev således også i første omgang fremrykket fra lørdag aften til lørdag eftermiddag, men den kamp har også måttet udsættes. En ny dato er ikke fastsat.
Af: Jesper Olsen
Lagt online: 03.02.2012 17:25
| Håndbold: KIF dropper træneren | |
| Håndbold: Boldsen: CL-trofæ ville være stort | |
| Badminton: Viktor bliver i barndomsklubben |








0 kommentarer