Rygaard med mareridt op til LFA-kamp
 |
| Foto: Torben Ahlborn / hbkoge.dk |
Næstveds Mikkel Rygaard både glæder sig til og frygter mødet med sin tidligere klub Lolland-Falster Alliancen.
Som ganske ung rykkede midtbanetalentet Mikkel Rygaard fra HB Køge til Charlton, men han formåede aldrig at slå til i det engelske. Heller ikke da han vendte hjem til svanerne blev det til den store succes, og derfor tog han for to år siden tilbage til barndomsklubben Lolland-Falster Alliancen.
Her udviklede han sig til en stor profil, men tidligere på sommeren forlod Rygaard LFA for i stedet at prøve kræfter med Næstved. Netop LFA byder i eftermiddag Næstved op til dans, og det bliver en speciel oplevelse for Rygaard.
- Jeg har glædet mig hele ugen og har nærmest haft kriller i maven. Men har også haft mareridt over at tabe, for så vil jeg helt sikkert blive drillet, siger Rygaard til sn.dk.
Han udtrykker i samme moment bekymring sin bekymring over, at flere profiler har forladt LFA.
- Det gør lidt ondt at se, at det de sidste par år er gået ned af bakke. Jeg har været lidt bange for, at det ville se rigtig skidt ud, men de har fået fire, nye udmærkede spillere. Men de får det svært, vurderer Rygaard.
Næstved, der forventes at skulle spille med i toppen af 2. division Øst, åbnede sæsonen med et 1-2-nederlag hjemme til Hvidovre.
Af: Søren Houlind
Lagt online: 12.08.2012 09:40